Afskaf fattigdom i Danmark -
svaret er et KontanthjælpsGULV

Med et kontanthjælpsloft siger vi i dag, hvor meget mennesker maksimalt må leve for. Men vi udbetaler ikke hjælp ud fra, hvad der skal til for, at de kan leve. Det er uholdbart og det skaber fattigdom. Børn falder lige ned igennem til kælderen. Vi skal derfor rive kontanthjælpsloftet ned og bygge et kontanthjælpsgulv.


Kontanthjælpsgulvet er tænkt som erstatningen til kontanthjælpsloftet, der i dag sender børn og voksne direkte i fattigdom. Det går ud over kontanthjælpsmodtagere og borgere på integrationsydelse. Men også andre grupper er fattige i Danmark. Der skønnes at være ca. 17.000 fattige folkepensionister og mange unge på uddannelseshjælp lever i fattigdom. Dertil ser vi et stigende antal unge hjemløse. 

Kontanthjælpsgulvet er metaforen for en nedre grænse, der skal sikre alle mennesker, der lever på en overførselsindkomst, at de kan få det beløb udbetalt, der gør dem i stand til at leve et tåleligt liv. Samtidigt skal udbetalingen tage hensyn til huslejen, som jo er vidt forskellig på et løssluppent boligmarked især i storbyerne. Da der kun er ét fast loft over hele landet, så vil du have betydeligt flere penge i overskud på kontanthjælp, hvis du bor på Lolland, end hvis du bor i København og omegn. På den måde er loftet ikke et loft over kontanthjælpen, men over boligstøtten.

Dette ene loft skaber i sig selv ulighed og medfører også en stor social eksport af borgere på overførselsindkomst fra storby til udkantsområder. Alene i 2016 forlod 4.800 borgere på kontanthjælp København. Det slår bunden ud af mange kommuners økonomi. Det vil vi kunne modvirke med et kontanthjælpsgulv.

Det interessante er, at Rockwool Fondens minimumsbudget flugter med den relative fattigdomsgrænse. Vi kan derfor veksle den relative fattigdomsgrænse med en håndfast grænse uden at det koster kontanthjælpsmodtagerne noget, dvs. hvis vi tager udgangspunkt i det minimumsbudget, som vismand Torben Tranæs i sin tid udviklede for Rockwool Fonden. 

Vi skal fortsat have et skarpt fokus på den relative fattigdom, når vi taler om ulighed, men vi må supplere med en mere håndfast grænse, når vi skal fastsætte ydelser. Her er minimumsbudgettet et langt mere konkret udgangspunkt for både de politiske diskussioner og forhandlinger, end den abstrakte relative fattigdomsgrænse.

Se her for en sammenligning fra Danmarks Statistik mellem minimumsbudget og den relative fattigdomsgrænse på side 2. (PDF download link)

Værktøjerne til dette gulv, en nedre grænse, ligger lige foran os. Rockwool Fondens minimumsbudget har detaljeret udregnet, hvad det koster at have et nødvendigt og beskedent forbrug i Danmark, det som jeg kalder for et tåleligt liv. Der er sat penge af til forsikring, til mad, tøj, TV, transport, mv. Se mere her:
Nye minimumsbudgetter for danske familier

Forbrugerstyrelsen har før opdateret disse budgetter. Det kan de få til opgave igen, så priserne følger pristalsreguleringen, som der løbende kan tages politisk stilling til. Det vil være nok at opdatere det hvert 5. år. Dertil har kommunerne forskellige niveauer for husleje afhængigt af, hvor du bor i landet. Dvs. der ligger her en lovgivning parat til at tage højde for huslejens niveau, når der udbetales hjælp på en overførselsindkomst. Det svarer til det, som findes i Sverige og som kaldes for Riksnormen. Det opererer også med et minimumsbudget og en udbetaling, der tager højde for huslejen. Det bør vi lade os inspirere af. Se mere her:
Riksnormen för försörjningsstöd 2019 (PDF link)

Det vil koste penge og hvor skal de komme fra? Skal vi have et samfund med højere lighed, så skal pengene komme fra toppen af samfundet. Fra dem som ikke har bidraget i mange år. Det er bankerne, de store firmaer og alle de mennesker, som er blevet beriget med skattelettelser.

Jeg har ikke alle svarene, men fremlægger først og fremmest en vision om at afskaffe fattigdom i Danmark for at sikre mange tusinde børn og forældre bedre vilkår, end de har i dag. Dette er konkrete greb, der kan arbejdes videre med efter et valg til at konkretisere en nedre grænse, der kan sikre mennesker i mange år fremover. Vi har ikke en stabil og langsigtet model, som et permanent flertal i folketinget kan bakke op om. Det er der brug for, så denne gruppe kan undgå fremover at være ideologisk kastebold mellem rød og blå blok. 

Vi skal gøre det - ikke alene for at undgå fattigdom, men også for at give mennesker mulighed for at opstige i samfundet på lige fod med alle andre. Vi ved, at bare ét års i fattigdom i teenageårene trækker varige spor ind i voksenlivet. Det nedsætter erhvervsindkomsten med 12 procent i gennemsnit. Derfor vil dette være en god investering for alle og en vigtig langsigtet socialpolitisk vision.

Her er link til to artikler om kontanthjælpsgulvet i Altinget:

SF-kandidat: Det står 1-0 til de blå i fattigdomsdebatten

SF-kandidat: Riv kontanthjælpsloftet ned og byg et kontanthjælpsgulv

En meget stor tak skal rettes til Andreas Rønne Nielsen og Pernille Gry Petersen for at lægge mange kræfter i analysen og det politiske arbejde. Uden en stor holdindsats var dette ikke lykkes.

Bilag:
Beregninger af minimumsbudget.pdf
Kontanthjælpsgulvet 2019.pdf