Niels Christian Barkholt

Folketingskandidat for SF, opstillet i Københavns omegns storkreds.

Niels er uddannet socialrådgiver (1999) og cand.scient.soc. (2007) og har i mere end 20 år beskæftiget sig med socialt arbejde i Danmark og internationalt.

Niels har senest været næstformand i Dansk Socialrådgiverforening 2012-2018.

Niels er i dag formand for LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre.

Datasamkørsel uden samtykke er unødvendigt og skadeligt for det sociale arbejde

Der er gode grunde til at være særligt opmærksom på hvad der sker lige nu omkring videregivelse af oplysninger og samkøring af data. Både på grund af indholdet men også fordi det går stærkt. Der arbejdes hurtigt og det hastes muligvis igennem Folketinget. Det ligger langt ud over hvad der hidtil har været accepteret.

For det første vil man som en del af ny behandling af databeskyttelseslovgivningen fjerne borgerens samtykke og åbne op for deling af data. Det har man integreret i hele udspillet om “Én plan“ i Sammenhængsreformen. Det kan lyde uskyldigt – som noget fjernt og teknisk, men er det langt fra. Det vil svække borgernes retssikkerhed.

Tilsvarende gør sig gældende omkring “ghetto-udspillet” mht. samkøring af data om børn i risiko. De siger, at man ikke kan finde børnene, hvis ikke man sammenkører data. Det er ikke sandt. De tror man kan lave en algoritme, der præcist kan indfange de rigtige børn tidligere. Det er heller ikke tilfældet. En algoritme kan ikke – i hvert fald ikke endnu – være så præcis at den kan indfange børn og unge der er i risiko. Man vil få for mange falske positive, dvs. sager hvor man tror der er et problem – så rykker man ud og konstaterer, at problemet ikke er der.

De i forvejen sparsomme ressourcer vil blive brugt forkert, den del vil gå fra kernedriften, og man vil gøre mange forældre og familier bekymrede uden grund. Samtidigt vil man risikere at overse halvdelen af de børn og unge som faktisk får problemer. De kommer ikke fra familier, der har de “kendte” marginaliseringstegn – misbrug, psykisk sårbarhed, vold, ledighed, osv. De kommer fra “almindelige” familier. Det underbygges af denne artikel, og de forskningsresultater, der henvises til.

Det samme tema udspiller sig også i forbindelse med deling af data om vores DNA i et nationalt Genom Center. Det har i lighed med forslaget på børneområdet fået en masse drøje hug. Også her føler ministeren sig voldsomt misforstået.

Nu til den politiske del. Jeg har stor forståelse for at man vil opnå indflydelse og måske ikke kritisere for meget. Jeg kan også se fordelene i at samkøre data, men hvad forhindrer i at man starter med at få et samtykke fra borgeren? Jeg har spurgt mange forældre og har aldrig fået et nej, hvis man sætter forældrene ind i hvorfor man gør det og hvad man skal bruge det til. Vi må overholde god etik omkring udveksling af fortrolige oplysninger.

Forslagene i én plan og på børneområdet er i direkte modstrid med målsætningen om, at borgeren skal være i centrum som et ansvarligt subjekt, der skal inddrages og være myndig og handlekraftig i sit eget liv.

Det vil i høj grad ramme de i forvejen svageste borgere. Den omfattende og automatiske gennemlysning af dem vil være en understregning af deres svaghed og umyndiggørelse i forhold til systemet. Der er ingen tvivl om, at det vil blive opfattet sådan, uanset det intenderede formål.

Der er ikke behov for den automatiske samkøring for at finde de relevante borgere. Argumentet er søgt. Man kunne jo bare spørge borgerne, om de har sager i andre forvaltninger, og så kunne man drøfte muligheden for at udarbejde én plan derfra. Samtykke er en grundlæggende rettighed, der ikke må fraviges. Det skal foregå i en sikker juridisk form og være i et forståeligt sprog, så borgeren kan forstå, hvad formålet er, hvad der videregives, og hvem oplysningerne videregives til.

Det vi er i gang med er en glidebane og som tilsyneladende ingen effekt har. Det peger denne artikel på, hvor lignende har været forsøgt i England.

Vi skal huske, at vi lever i et retssamfund. Den bør trækkes op på det niveau. Som udviklingen er forløbet den seneste tid er jeg generelt bekymret for, hvor der efterhånden er plads til den demokratiske samtale.

1. maj tale

Er vores politikere naive eller kyniske?

Er vores politikere naive eller kyniske?